摘要：Med studiefremdriftsreformen (SFR) blev der i 2014 (SFR#1) indført skærpede krav til fremdriften for studerende på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet (KU) blev reglerne lempet i 2016 (SFR#2). I denne artikel undersøger jeg, hvordan skiftende regler om studieaktivitet har påvirket fremdriften ved BA- og KA-uddannelserne i folkesundhedsvidenskab ved KU. Udfaldsmålet i undersøgelsen er de studerendes gennemsnitlige antal beståede ECTS-point per år, analyseret i en generaliseret lineær mixed model. Analysen af studieadministrative data for 974 studerende indskrevet på årgangene 2009-2020 viser, at den gennemsnitlige fremdrift var på 45,64 (95 % KI 44,99; 46,29) ECTS-point per år. Sammenlignet med perioden før SFR steg fremdriften med 3,36 (95 % KI 1,70; 5,01) ECTS-point per år i SFR#1-perioden, men faldt i den efterfølgende SFR#2-periode (difference=0,38 [95 % KI -1,03; 1,79]) tilbage på samme niveau som udgangspunktet før SFR (referenceperiode). Fremdriftsfaldet fra SFR#1- til SFR#2-perioden skyldes sandsynligvis, at særlig KA-studerende i folkesundhedsvidenskab i stigende grad er blevet opmærksomme på KUs minimumskrav til studieaktivitet.
