摘要：Baseret på data fra vores spørgeskemaundersøgelse undersøger vi i denne artikel, hvorledes og i hvilken udstrækning COVID-19 pandemien har påvirket danskerne brug af ritualer. På baggrund af en teoretisk redegørelse for forskelige ritualteorier, præsenterer vi en heuristisk model, der inddeler ritualer i 5 dimensioner(1) ritualets formodede virkning; (2) ritualets erfarede betydning; (3) ritualets coping-potentiale; (4) ritualets evne til at skabe sammenhold; og (5) ritualets angstreducerende effekt. Disse fem dimensioner anvendes hernæst til at fortolke den kvantitative undersøgelses resultater, hvor vi lægger særlig vægt på nye instrumentelle handlinger som fx afspritnings rituelle egenskaber; på ændringer i deltagelsen i både kollektive og mere private ritualer samt i disses virtuelle versioner; og særligt på opblomstringen af virtuel fællessang som et sammenholdsritual. Vi konstaterer afslutningsvis, at COVID-19 pandemien kun i ringe grad har påvirket deltagerens holdning til og brug af ritualer og at den virtuelle fællessangs store popularitet derfor entydigt må betegnes som den afgørende rituelle fornyelse under COVID-19 pandemiens første bølge i foråret 2020.
关键词：Nøgleord COVID-19;Rituals and COVID-19;Rituals in theories of religion;Handwashing / and COVID-19;Community singing and COVID-19
