摘要：I de samfundsmæssige debatter om COVID-19 italesættes pandemien gerne som en krise: som en samfundsmæssig, økonomisk, politisk krise eller som årsag til individuelle psykologiske kriser. Hvor undersøgelser fra andre dele af verden peger på, at pandemien her har medført en voksende interesse for religiøse aktiviteter og/eller refleksioner, kan vi konkludere, at denne trend kun har omfattet en meget lille del af den danske befolkning. Artiklerne i dette særnummer viser, at befolkningen har været bekymret for smitterisici. Men de viser samtidig, at religion har spillet en meget lille rolle i befolkningens håndtering af denne nervøsitet. Én forklaring herpå er den høje grad af tillid, som den danske befolkning nærer til myndigheder og til hinanden. Selvom tillidsgraden stadig er høj, tyder vores resultater dog på, at den risikerer at erodere over tid.
关键词：Nøgleord COVID-19;COVID-19 and religion;COVID-19 and existential well-being;COVID-19 and thrust in Denmark
