摘要：I det følgende giver jeg en kort præsentation af Donald Davidsons semantiske analyse af eksplicitte performativer og modus. Jeg diskuterer hans strategi for at løse de semantiske problemer, der knytter sig til modus og argumenterer for, at hans analyse lider under det faktum, at han accepterer illokutionær kraft som et semantisk primitiv. Dette medfører, at han i stedet for at løse et semantisk problem blot flytter problemet fra den semantiske analyse af eksplicitte performativer til den semantiske analyse af det, han kalder sætningens ‘mood-setter’.
