摘要:Det er en velkendt kendsgerning, at den økonomiske mainstream tænkning gennem tiderne har været udsat for en større eller en mindre kritik. I moderne tid har kritikken især været markant fra de såkaldte heterodokse økonomers side. Forstærket af de seneste års internationale finanskrise og generelle økonomiske tilbageslag er interessen for et alternativ til mainstream af helt indlysende årsager blevet aktualiseret. I denne forbindelse har der også været en diskussion af, hvorledes heterodokse elementer bedst slår igennem inden for især den makroøkonomiske mainstream. Hvordan får de heterodokse bedst kommunikeret deres budskab ud med den størst mulige gennemslagskraft til følge? Om denne dialog omhandler denne kommentar.