摘要:Corporate entreprenørskab kan blive svaret på, hvordan Danmark fremmer en mere videnintensiv produktion. Begrebet er blevet anvendt til at forklare forskellige organisatoriske fænomener alt fra strategi over ledelse i al almindelighed til innovation, hvilket har medført en mangfoldighed af begreber og perspektiver, som har skabt stor uklarhed omkring corporate entreprenørskab. Med henblik på at skabe fundamentet for et fælles fodslag redegøres der i denne artikel for corporate entreprenørskabsbegrebet ud fra forskellige perspektiver. Der gives i artiklen endvidere et overblik ved hjælp af en model, der indeholder intraprenørskab og exoprenørskab, samt fire organisatoriske perspektiver: corporate venturing, interne ressourcer, internationalisering og eksterne netværk.