摘要：Virksomheder outsourcer i stigende grad opgaver, der ikke vedrører deres kernekompetence, og indgår i strategiske leverandørsamarbejder med få partnere, der udgør en såkaldt forsyningskæde. Dette har ført til formulering af forskellige former for leverandørsamarbejde, der også har andre formål end direkte økonomiske, der bidrager til at skabe bedre konkurrenceevne i form af forsyningssikkerhed og kompetenceudvikling i forsyningskæden. Danske virksomheder har imidlertid ofte et produktionsvolumen, der globalt set er for lille til at give leverandører af kritiske materialer og komponenter en profit, der umiddelbart kan motivere disse til at indgå et strategisk samarbejde, der kan forbedre producentens konkurrenceevne. Denne artikel diskuterer, hvorledes strategisk leverandørsamarbejde kan forbedre forsyningskædens konkurrenceevne, og analyserer tre cases fra danske velrenommerede produktionsvirksomheder, som har implementeret nye samarbejdsstrategier med strategisk vigtige leverandører som en del af deres forretningsstrategi. Ingen af disse virksomheder har tilstrækkelig størrelse eller magt til at tvinge deres leverandører til at levere kompetence, ny teknologi og effektiv logistik, når det er påkrævet. Alligevel illustrerer de tre cases, der repræsenterer vidt forskellige brancher, hvordan det er muligt inden for forskellige områder at motivere strategiske leverandører til at indgå i et tæt samarbejde, der kan skabe nogle indirekte langsigtede fordele for leverandørerne og samtidig forbedre producentens produktudvikling, produktion og logistik. Endelig opstilles en porteføljemodel, der perspektiverer begrebet ”relationships” i relation til værdiskabelse i leverandørsamarbejde og varetyper.
