摘要：Benchmarking er blevet udbredt som måde at evaluere de offentlige organisationers effektivitet og på sektorniveau sikre at de politisk vedtagne målsætninger forfølges. Denne artikel belyser, hvorledes tre offentlige virksomheder i forsyningssektoren opfatter indførelsen af resultatbenchmarking, hvorledes der ledelsesmæssigt reageres på det, hvilke handlinger det giver anledning til og hvilke dilemmaer det fører med sig. Der lægges særlig vægt på at vurdere, om indførelsen af benchmarking resulterer i reelle ændringer i virksomhederne, og hvordan der reageres på et styringspres, der medfører rationaliseringer, der udfordrer den eksisterende faglige forståelse. Metodologisk tages der udgangspunkt i etnometodologi med anvendelse af accountbegrebet, hvor den primære dataindsamling har fundet sted gennem interview med praktikerne.
