摘要：I denne artikel vil syntagmet aktivitetsbestemt sprogbrug blive udlagt fra en pragmatisk, funktionel lingvistisk synsvinkel. Syntagmet er særligt interessant fra denne synsvinkel fordi det synes at indebære et nyt sprogvidenskabeligt forskningsområde. Det er i det mindste det der vil blive argumenteret for i artiklen. Gennem en analyse af meddelelsesstrukturen og kohærensen i et eksempel på sprogbrug der indgår som led i udøvelsen af en aktivitet, påvises det at der er systematiske uoverensstemmelser mellem denne sprogbrug og de etablerede sprogvidenskabelige beskrivelser af dagligsproglige meddelelsers struktur og sekventielle kohærens. Uoverensstemmelserne spores tilbage til beskrivelsernes fundering i filosofisk semantik og en hermed forbunden præference for at analysere sprogbrug hvor forståelse og handling er adskilt. Sprogbrug der indgår som led i udøvelsen af aktiviteter, er kendetegnet ved at forståelse og handling ikke kan adskilles. For så vidt som pragmatisk, funktionel lingvistik indebærer en forpligtelse på at beskrive dagligsproget, og for så vidt som sprogbrug der indgår som led i udøvelsen af aktiviteter, er en del af dagligsproget, åbner der sig et nyt sprogvidenskabeligt forskningsområde. Og det kalder på en ny beskrivelse af meddelelsers struktur.
