出版社:Dansk Historisk Fællesråd & Foreningen Danmarks Folkeminder
摘要:I starten af det 20. århundrede begyndte lysbilledforedrag at erstatte og supplere anskuelsestavler og lokale materialesamlinger som pædagogisk-didaktisk middel i de danske skoler, og lysbilledforedraget vandt også udbredelse som kommunikativt medie i forskellige foreningssammenhænge, hvor omrejsende foredragsholdere illustrerede deres beretninger med livagtige gengivelser af situationer, steder og objekter på lærredet. Som sådan havde anvendelsen af lysbilleder en langt mere social og massekommunikativ karakter end fx det professionelle eller det personlige fotografi.