摘要：Denne artikel belyser hvordan kliniske vejledere inden for det sundhedsfaglige felt kan stimuleres til at reflektere over egen praksis ved at anvende simulering. Formålet har været at undersøge, hvorvidt der skabes refleksion og i særdeleshed 2. ordens refleksion, når refleksionsprocessen understøttes af teknologi. Artiklen er udsprunget af et følgeforskningsprojekt, som ser på ibrugtagningen af et simulationsprogram, som faciliterer refleksion. Gennem analyse af observationer, spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews belyses en række didaktiske overvejelser. I artiklen konkluderes det, at anvendelsen af teknologi giver mulighed for at arbejde på et individuelt niveau, i eget tempo samt gentage efter behov. Ligeledes skabes mulighed for visualisering og dermed en oplevelsesorienteret og spejlende tilgang til læring. Yderlig har analysen vist at forstyrrelser er nødvendige for at skabe 2. ordens refleksion, hvilket viser sig svært for de kliniske vejledere, men at teknologien og den efterfølgende debriefinger understøtter denne proces. Dog konkluderes det også, at simulationsprocessen igangsætter forskellige refleksionsformer, og at nogle af refleksionsformerne i sig selv kan fungere som barriere for 2. orden refleksion. Sidst men ikke mindst kan teknologi være med til at sikre, at alle er aktive og deltagende.
