摘要:De danske University Colleges (herefter ”UC’er”) skal levere forskningsbaseret undervisning. Det fremgår af UC’ernes bekendtgørelse. Men det fremgår ikke, hvad der skal forstås ved forskningsbaseret undervisning, hvordan UC’erne kan arbejde med forskningsbaseret undervisning, og hvordan UC’ernes arbejde med forskningsbaseret undervisning adskiller sig fra universiteternes. Derfor søger vi først i denne artikel at besvare, hvordan begrebet ’forskningsbaseret undervisning’ defineres både i den nationale og internationale litteratur. Derefter giver vi et bud på, hvad der kan forstås ved forskningsbasering specifikt i relation til UC-sektoren, og hvordan man reelt kan arbejde med forskningsbaseret undervisning. Vi viser, at der dels er forskel på universiteternes og UC’ernes forståelse af at arbejde med forskningsbaseret undervisning, dels at UC’erne af ’natur’ er forbilledlige i den henseende, idet UC’erne har et klart fokus på løsningen af konkrete samfundsopgaver med tætte bånd til aftagerinstitutioner og med tradition for at kombinere praktiske og teoretiske uddannelseselementer.