摘要：Friedrich Nietzsche tog som bekendt, da professoratet blev ham for brydsomt, til Genova. Tilbagetrækningen fik også som begreb en fremtrædende plads i hans filosofiske overvejelser. Den konkrete livsførelse omfattede vandreture, hvor han i den friske luft bl.a. funderede over sin diæt. Han greb her tilbage til Epikur og udbredte sig om hans tilsvarende overvejelser. Da Peter Seeberg skrev konferensspeciale om Nietzsche, blev han indfanget af, hvad denne skrev om sagen, i en sådan grad, at han oversatte de epikuræiske fragmenter. Det har Marianne Juhl nævnt i sin Seeberg-bog fra 1999. Men siden er oversættelsen (som Seeberg i 1949 forsøgte at få optaget i Hasselbalchs Kulturbibliotek) forsvundet fra Seeberg-Arkivet på Hald Hovedgaard. Anders Juhl Rasmussen udfolder emnet i et bidrag med titlen «Diætens patos» til en bog med titlen Distancens patos, som er et festskrift til professor Jan Rosiek, der i sin forskning ofte har beskæftiget sig med netop tilbagetrækningen. Så at gøre den til gennemgående tema må forekomme oplagt. Det tjener redaktørerne, Anders Ehlers Dam og Marianne Stidsen, til megen ære, at det er lykkedes dem at få næsten alle bidragyderne til at respektere temavalget, ganske vist med en vis bredde i begribelsen af distancens patos.
