摘要：Overalt i uddannelsessystemet, og særligt inden for humaniora, fordres der, at de studerende besidder interkulturel kompetence. Hvordan denne interkulturelle kompetence læres, hersker der imidlertid ikke helt enighed om, og sprogundervisere f.eks. står ofte postulerende med deres udsagn om, hvordan en modersmålstalende ville opfatte et givet udtryk. I dette bidrag plæderes der for at genoplive den kontrastive tekstlingvistik og anvende den på en ny måde inspireret af Brislin et al.’s begreb om kritisches Ereignis (1986), således at de studerende tvinges til på én og samme tid med Bredellas ord (2001) at have et Innenperspektive og et Aussenperspektive.
