摘要:I disse år er både i Danmark og internationalt fokus på, hvordan læreruddannelsen på
den ene side kan blive mere forskningsbaseret og på den anden side forbindes tættere til
praksis. Dette fokus bygger på en forestilling om, at forskningen yder et vigtigt bidrag
til uddannelsen af kommende folkeskolelærere, men også at denne forskning skal være
koblet stærkt til praksis, og at den skal kunne formidles til både skolens praksis og
uddannelsen. Med andre ord ekspliciteres en bestemt forestilling om, hvad forskning er
og skal. I artiklen udfordres denne grundlæggende forståelse af, hvad forskning i en
læreruddannelseskontekst er og skal være, og der peges på et transformatorisk
forskningsbegreb der skelner mellem teori, empiri og praksis. Gennem erfaringer fra
forsknings- og skoleudviklingsarbejde i Universitetsskolen vises hvordan studerende,
lærere og læreruddannere gennem refleksive og transformative processer mellem teori,
empiri og praksis får en mere nuanceret forståelse for skolens og uddannelsens praksis.