摘要:De nordiske lande har en lang tradition for participatoriske tilgange til forsknings- og udviklingsarbejde, som organiserer samarbejdet mellem deltagerne på forskellig vis. Forskningscirkler er én af disse organiseringsformer. Forskningscirklerne ledes ofte af en forsker. Analysen i nærværende artikel sætter særligt fokus på forskerens rolle, handlinger og udfordringer i forbindelse med gennemførelse af to forskningscirkler. Målet med artiklen er at bidrage til diskussioner om forskerens deltagelse og rolle i forskningscirkler gennem en empirisk analyse af arbejdet i to konkrete forskningscirkler. Analysen fokuserer på forskerens handlinger som medskaber af forskningscirkler. Undersøgelsen viser, at forskeren har mulighed for at forhandle om alle deltageres ressourcer til deltagelse i forskningscirklen og påtager sig ansvar for tilrettelæggelse af cirkelmøderne, deres indhold og gennemførelse. Forskerens handlinger og ’ledelse’ af arbejdet i forskningscirklerne har betydning for deltagernes oplevelse af forskningscirkler som en demokratisk videnskabelsesproces. Artiklens pointer har ligeledes relevans for samarbejde om forskning mellem universiteter, professionsuddannelser og praksis.
关键词:Forskningscirkel; praksisforskning; forskning i egen praksis; praksisudvikling; tværfaglighed