出版社：Afdeling for Græsk og Latin, Københavns Universitet
摘要：Filosoffen Diogenes (ham med tønden) blev formentlig født kort før år 400 f.K. og døde omkring 320. Han kom fra Sinope ved Sortehavets sydkyst, men som alle andre betydelige intellektuelle i samtidens græske verden udfoldede han den væsentligste del af sit virke i Athen, selv om han også ser ud til at have haft et eller flere ophold i Korinth. Ganske som alle andre kendte filosoffer fra tiden har han været af pæn familie, men han valgte at gøre op med hvad han betragtede som borgerlig forløjethed, leve med et minimum af bekvemmeligheder og sætte spørgsmålstegn ved alle sociale normer. Han blev kendt under øgenavnet “Hunden”, ho kýōn, så kendt at Aristoteles i sin Retorik (III.10.1411a24) henviser til ham med den betegnelse uden tilføjelse af hans rigtige navn. Øgenavnet hentyder utvivlsomt til at han uden at blues foretog sig ting i fuld offentlighed som pæne folk kun gjorde indendørs – spise, fx. Mere ekstreme udgaver af historierne om Diogenes lader ham endog onanere offentligt, men det er formentlig en senere udbrodering af hans meritter. Det var chokerende nok at spise det gale sted. Hvor – efter vores målestok – lidt der skulle til for at chokere en antik gentleman ser vi i en beretning om Zenon, stoicismens grundlægger, der gik i lære hos Diogenes’ elev, kynikeren Krates.1 Zenon var just ankommet fra sin fødeø Kypern til Athen og havde hos en boghandler fundet Xenophons Erindringer om Sokrates (alias Memorabilia).
