摘要：Ved tilslutning til den Økonomiske og Monetære Union bliver fi nanspolitikken det centrale makroøkonomiske styringsinstrument til stabilisering af den økonomiske aktivitet. Ifølge standard lærebøger er fi nanspolitikken også mest effektfuld under en fast valutakurs i økonomier med fuldt liberaliserede kapitalbevægelser, hvoraf følger, at potentialet i fi nanspolitikken bliver større. Samtidig kan behovet for fi nanspolitiske indgreb også blive større, da pengepolitikken ført af ECB er afstemt den generelle udvikling inden for valutaområdet og endvidere har prisstabilisering som sit primære mål. Selv om Sverige også i en årrække har haft en pengepolitik baseret på en infl ationsmålsætning er der den afgørende forskel, at Riksbanken har et mål for at stabilisere den svenske infl ationsudvikling, mens ECBs politik er knyttet til den generelle prisudvikling i valutaområdet. Med ØMU medlemskab er der således mulighed for større afvigelser mellem infl ationsudviklingen i Sverige og det øvrige ØMU område end der er med en selvstændig pengepolitik1. En svensk tilslutning til ØMU kan således både forstærke det stabiliseringspolitiske behov i forhold til fi nanspolitikken samtidig med, at effekten af fi nanspolitikken bliver stærkere. I forhold til de samlede konsekvenser for den makroøkonomiske stabilitet er nettoeffekten af ØMU medlemskab derfor uklar.
