出版社:Afdeling for Græsk og Latin, Københavns Universitet
摘要:Litteraten og historikeren Dionysios fra Halikarnassos kom ifølge sine egne oplysninger i Antiquitates Romanae til Rom i nytåret 30-29 f.Kr., altså lige efter magtkampen mellem Antonius og Octavian og lige inden Pax Augusta begyndte for alvor, og det nye regime viste, at republikken alligevel ikke var genindført. Med sig i bagagen havde Dionysios en fast overbevisning om den klassiske græske litteraturs overlegenhed over for al anden senere litteratur og desuden en sag: kampen for atticismen. Efter hans og mange andres mening måtte alle ordentlige, litterært interesserede mennesker foretrække den rene, attiske stil, som den var blevet brugt af de klassiske forfattere. Atticismen omfattede al sprogbrug: både sproget som sådan og alle slags skriftlige fremstillingers form og indhold.