出版社:Afdeling for Græsk og Latin, Københavns Universitet
摘要:Interessen for og dermed forskningen i antikkens militærhistoriske forhold er i stærk fremgang efter at være gennemgået en dvaleperiode på nogle årtier. Den fornyede interesse har især samlet sig om de socio-politiske aspekter af krigen, omend også de mere militære områder igen er blevet gjort til genstand for mere intens interesse. Som det seneste skud på stammen bør nævnes Hans van Wees’ Greek Warfare. Myths and Realities (London 2004), hvis titel i sig selv angiver forfatterens polemiske (!) ærinde; men også overordentligt interessante komparative studier som f.eks. Raaflaub og Rosensteins (edd.) War and Society in the Ancient and Medieval Worlds (Cambridge, MA 1999) har været forfriskende bud på nye tilgange til emnet. Ydermere har der været efterspørgsel nok til at frembringe en revideret og forbedret andenudgave af Victor Davis Hansons ‘moderne klassiker’ The Western Way of War (Berkeley og Los Angeles 20002); og en stadig strøm af artikler har fundet og finder vej til en lang række fagtidsskrifter.