出版社：Afdeling for Græsk og Latin, Københavns Universitet
摘要：{1} [70] MENON: Sokrates, kan du sige mig: Kan man få undervisning i at blive dygtig, eller er det noget man ikke kan undervises i, men som man må træne?1 Eller kan det hverken læres eller trænes, men er et naturligt anlæg? Eller er det på en helt anden måde? SOKRATES: Ja, Menon, i gamle dage havde folk fra Thessalien en høj stjerne hos de andre grækere og blev beundret for deres heste og for deres rigdom. Nu er det altså også for deres visdom, kan jeg forstå, og det gælder ikke mindst borgerne i Larisa hos din ven Aristippos.2 Det kan I takke Gorgias for! Da han kom til byen, fik han nemlig de bedste af aleuaderne (blandt andre din elsker Aristippos) og af de andre fornemme thessalere til at blive rene visdomselskere. Han vænnede jer også til at svare frit og frejdigt alle som én, ligesom folk der virkelig ved besked, når nogen spørger. For Gorgias er jo selv parat til at svare enhver græker på hvad som helst, han kan finde på at spørge om, og der er ikke én, han ikke giver svar.
