摘要：Denne artikel beskriver træk af en nyere geografisk teori, non-repræsentationel teori, og et forsøg på at relatere denne til brugen af GIS. Ideen er at tænke udover repræsentationer som statiske reproduktioner af naturlige eller sociale (symbolske) forhold, og i stedet fokusere på de handlingssammenhænge, hvori repræsentationer bliver til i samspil med andre elementer. GIS-repræsentationer bliver hermed set som en repræsentationsform der kan gøre en forskel i forskellige videnskabspraktiske sammenhænge blandt andre mulige repræsentationsformer. Artiklen slutter med et forsøg på at begrebsliggøre, hvad det vil sige at repræsentationer kan gøre en forskel i sammenhæng med hinanden, ved at bruge John Haugelands forståelse af repræsentationer som måder at forpligte og engagere sig i forskellige praksisser.
