摘要：Essentialisme og dennes misrepræsentation, etnocentrisme og hegemoni (som afsløret af eksempelvis postkoloniale studier) er et af de vigtigste kritikpunkter mod før-postmoderne religions- og kulturstudier. Denne artikel hævder, at konstruktioner (“opfindelser”) og essentialismer er naturlige og universelt udbredte også i de andres kulturelle og religiøse verdener, og at “strategisk essentialisme” er et vigtigt fænomen, der bør studeres, men i videnskabelige og politiske debatter om repræsentation ikke bør tages på ordet.
