摘要：Indledningsforelæsningen præsenterer hovedsynspunkterne i doktorafhandlingen Religion, magt og kommunikation. Filosofiske overvejelser over religionens betydning i moderniteten, set i krydsfeltet mellem Foucault og Habermas. Ud fra den tese, at kommunikation ikke lader sig tænke i et magt-tomrum, og at magt ikke (til forskel fra vold) lader sig tænke uden et mindstemål er kommunikativ indforståelse, undersøges religion som et socialt fænomen i moderniteten. Med udgangspunkt i den såkaldte Foucault-Habermas debat foretages en begrebsopbygning af ‘kommunikation’ og ‘magt’, der leder frem til et kritisk krydsfelt, hvor Foucault og Habermas kommer til at udgøre en slags korrektiver til hinanden. I forhold til religionen forsøger jeg imidlertid at udnytte et vist sammenfald i deres syn på æstetisk sensibilitet inden for rammerne af en eftermetafysisk tænkning. Jeg konkluderer, at den kommunikative rationalitet når sin grænse i religiøse og æstetiske tilværelsestolkninger, som man altid må forholde sig til på en ny tids betingelser. På den anden side må en kommunikativ fornuftsappel danne værn imod, at den sensibilitet og indignation, der bl.a. kommer til udtryk i en kritik af magt, ikke selv ender i en eskalation af magt.
