摘要：Som et mere ureflekteret resultat af vestlig sekulariseret tænkning betragtes forholdet mellem religion og politik ofte som en konflikt mellem to heterogene enheder. Det er forfatterens overbevisning, at nogle af de nuværende antropologiske definitioner af religion som et kulturelt ideologisk system lige så godt kan anvendes på ideologisk baseret politik, som leverer et verdenssyn, der gør mennesket i stand til at definere sin rolle og plads i universet. I primitive og arkaiske samfund har politik og religion en tendens til at interagere og repræsentere forskellige sider af en kultur-opretholdende kraft. Denne artikel er altså optaget af at undersøge, ved hjælp af illustrative eksempler, nogle specifikke områder, hvor der er ligheder mellem religion og politik og deres eksistentielle konsekvenser som retningslinjer for mennesket. I diskussionen af følgende spørgsmål: kommunikation, epistemologi og etik, anvendes en funktionel såvel som en strukturel fremgangsmåde. Religion og politik har et højt niveau af auto-kommunikation til fælles, som defineret af den sovjetiske semiotician Juri Lotman, og en høj grad af standardiseret kommunikativ handling både verbal og non-verbal. Epistemologi som et middel til at opdage verden er i sidste ende afhængig af de kulturelle lokaler individet og igen er tæt knyttet til et etisk kodeks baseret på midler tjener nogle ende. Den utopiske vision er derfor den ultimative målestok, som mennesker bliver målt på i politik såvel som i religion.
