摘要：Artiklen udvikler den danske velfærdsstats egenart baseret på en afkobling på det individuelle niveau af det finansielle grundlag og retten til ydelser i modsætning til andre velfærdsstaters anvendelse af mere eller mindre ækvivalent reciprocitet. Formålet er at give et bud på et muligt normativt grundlag bag denne konstruktion. Hypotesen er, at en ontologisk baseret etik modsvarer prototypens egenskaber. Videre udvikles spændingsforholdet mellem den heraf flydende værensordning og den enkeltes daglige gøren og laden. Bidraget afsluttes med en heuristisk refleksion over forholdet mellem velfærdsstaten som begreb og en almen religiøs dybdestruktur.
