摘要：Indledningsforelæsningen fra disputatsforsvaret præsenterer kort hovedideerne i afhandlingen Transformationen Gottes. Abwandlungen des Begriffs des Unbedingten in der Moderne . Forfatterens projekt har været at konfrontere sig med Jürgen Habermas’ eftermetafysiske tænkning som en religionsfilosofisk udfordring. Det begreb om ubetingethed, som fortsat indgår i Habermas’ sprogfilosofi, betragtes som skæringspunktet mellem to tankelinjer henholdsvis udgående fra Hegel og Kierkegaard. I den forstand kan det ses som en sidste sekulariseret transformation af den metafysiske gudstanke. På den baggrund diskuterer afhandlingen, i hvilken form teologi fortsat kan overleve side om side med Habermas’ filosofi. Inden for Habermas’ egen tænkning synes en hovedsageligt sekulariserende hegelsk tankelinje fremherskende, skønt han – modsat Hegel – ikke prætenderer nogen restløs ophævelse af religion i filosofi. Inspireret af Kierkegaard fremsætter forfatteren et alternativt forslag, som efter hans opfattelse er mere kompatibelt med Habermas’ egen modernitetsforståelse.
