摘要：I et meget bredt perspektiv synes religionen at have en generel historie eller evolution: der er begyndelser, en mængde forandringer over tid og, formodentlig, afslutninger. Evolution har dog været et tabuiseret tema i det meste af det 20. århundredes religionsforskning, men det er ved at ændre sig. Det er dog ikke uproblematisk at bruge begreber som ’evolution’ og ’religion’ og der fordres en vis videnskabsteoretisk og filosofisk omhu for at undgå reifikationer og forsimplinger. I tilfældet ’religion og evolution’ handler det om hvilke elementer og mekanismer, som reelt kan siges at være evolverede og i hvordan det giver mening at tale om evolution på gruppeniveau. I artiklen påpeges det, at der i tilfældet religion snarere (så vidt det empiriske materiale rækker) er tale om forandringer over tid der går i retning af komplikation og differentiering. Dette synes at gælde generelt for sociale og kulturelle institutioner. En væsentlig faktor i denne bevidsthedens historie er den symbolske eksternalisering, som ikke mindst skrift har muliggjort. Her inddrages den canadiske psykolog Merlin Donalds store hypotese om den menneskelig bevidstheds historie og den tilhørende teori om ’hybrid minds’: mennesket som både biologisk og kulturelt væsen, med en bevidsthed som rækker ud over individet. Den refleksive bevidsthed, som dette kan medføre, nemlig udviklingen af de mekanisker, som indgår i den ’kognitive styring’, bevirker at religiøse tolkningssamfund kan blive mere kritisk bevidste og udvikler sekulariseringstendenser. Ved religionens opløsning gennem den kritisk bevidsthed, er der mulighed for at ny forskning i menneskets mentale verden, f.eks. i moralpsykologien, kan danne baggrund for et videnskabeligt funderet og til dels normativt begrundet menneskesyn.
